Bage og mad opskrifter
Dressing.

½ l eddike koges med 375g sukker.
Afkøles og blandes med :

1 stort hakket løg

1 tsk sennep

½ tsk karry

½ tsk peber

1 spsk ketchup

2 dl vindruekerne olie.
Kartoffelsuppe 2pers.
3 kartofler ca 200 g
2 porre ca. 250 g
½ lille persillerod eller pastinak ca. 50 g
1 lille fed hvidløg, kan udelades
1 tsk. fedtstof
½ l grønsagsbouillon
1 dl mælk
salt og peber.

Kartoflerne skrælles og skæres i tern. Porrene rengøres og skæres i skiver ca 1/4 porre gemmes til fyld. Den halve persillerod skrælles og skæres i skiver. Porreringene svitses let i fedtstoffet. Kartoffel-og persillerodtern tilsættes og svitses med.
Hvidløg pilles, hakkes fint og svitses med. Bouillon, salt og peber tilsættes.
Suppen småkoger i ca. 20 min.
Den blendes eller pureres.
De sidste porreringe kommes i og koger med i ca. 5 min.
Mælken tilsættes, og suppen smages til.

Man kan pynte med ristet bacon i tern.
Eller suppen kan tilsættes skinketerninger.

God fornøjelse.

Flødebolle is
7,5 dl  fløde
5 æggeblommer
190g flormelis

10-12 makroner
1 pose daim
ca. 9 flødeboller

Æggehviderne piskes stive
Fløden piskes til skum
Pisk blommer og flormelis piskes hvide.

Alt vendes sammen (ikke røres)
Makronerne knuses i og daim vendes i.

Hæld det i en form på ca 26-28 cm
Vend flødeboller i med bunden op af, husk at banke lidt....

God fornøjelse
Yoghurt-citronkage uden sukker
2-3 økologiske citroner (ca 1½dl saft)
125g smør
100g Atwel el. Perfect Fit (kunstigt sødemiddel. Jeg bruger 10g Hermesetas drys let.)
2 æg
2½ dl fast yoghurt el. fromage frais
250g mel
2½ tsk. bagepulver
Lage: 1dl. citronsaft
sødemiddel efter smag.

Riv skallen af den ene citron og pres saften af dem begge. Smelt smørret og afkøl det lidt. Pisk smør og Atwel luftigt og pisk æggene i et ad gangen. Tilsæt yoghurt, mel blandet med bagepulver og 3 spsk. citornsaft og bland det godt. Fyld dejen i en kageform (ca.1½ l). Bag kagen gyldenbrun på nederste rille ca 45 min. ved 175 grader.

Lage: Kog citronsaften op med sødemiddel.
Tag kagen ud og lad den køle noget på bagerist. Prik kagen med en gaffel. Læg den på en tallerken og dryp lagen over.


P.S når jeg laver den putter jeg ikke revet citron i. Og saften tilsætter jeg før melet. Du kan bruge yoghurt, creamfraise, græsk yoghurt hvis du ikke kan få fromage frais. Jeg tilsætter 10g hermesetas det svarre til100g sukker.


GOD FORNØJELSE.
Kransekage diabetes
ca 25 stk.

250 g smuttede malede mandler
50 g Atwel eller perfect Fit
3 æggehvider
evt. lidt mandelessens

Fremgangsmåde.
Mandelmelet blandes med sødemiddel og samles med æggehviderne. Sprøjtes ud med en sprøjtepose på en bageplade og pyntes med hasselnød.
Bages ved 225 grader i ca. 7 min. til de er lysebrune.
Kan evt pensles med overtrækschokolade, når de er blevet koldt.

Pr. stk:
Energi 325 KJ
Kulhydrat 3 g
heraf tilsat sukker 1 g
Fedt 5 g, hvis der anvendes overtrækschokolade
Havregrynskugler, diabetes
75 g minarine
3 dl finvalsede havregryn ca 90g
½ stang vanille
25 g brun farin
sødemiddel svarende til 50 g sukker
1½ spsk. kakao
2 spsk. stærk kaffe
1 spsk. rom eller cognac eller mandelessens

Pynt:
½ dl kokosmel

Opskriften er til ca 30 stk alt efter størrelsen man laver.
Appelsinkage uden mel
2 mellemstore appelsiner ca. 325g
1½ tsk bagepulver
150g mandler
6 æg
100g chokolade
150g sukker
3 spsk smør

Skyl appelsinerne og kog dem hele i vand i 2 timer og lad dem afkøle. Det lyder af meget, men det kommer til at passe. Skold mandlerne og smut dem, hak dem ikke for fint. Pisk æggene og sukker til det er let og skummende. Bland bagepulver og mandlerne i æggemassen. Skær de kogte appelsiner igennem et par gange og findel dem i blender og rør dem i dejen, som hældes i en smurt, raspdrysset springform. Bages i forvarmet ovn ved 174g i ca. 1 time på næstnederste rille. Dejen hæver meget op under bagningen, men daler igen ved afkøling. Smelt chokoladen ved svag varme sammen med smørret, rør det ensartet og bred det over kagen med en ske, så der dannes mønster.

P.S. Jeg lægger pålægschokolade på mens kagen er varm. Og jeg bruger færdighakkede mandler.

Kagen smager fantastisk med creamfraice på.
Verdens letteste morgenboller
Verdens letteste morgenboller

50g gær
4 dl lunkent vand
2 tsk salt
200 g grahamsmel
ca. 400g mel.

Bland det som fra oven af og ned. Form dejen til ca 16 boller. Pensel med vand og drys med birkes. Lad dem hæve ca 30 min. Bag bollerne midt i ovnen ved 200 grader (varmluft 200 grader). i ca 15-20 min.

God fornøjelse
Kyllingesuppe med savoykål
1 løg
2 peberfrugter ca 250g
2 gulerødder ca 200g
500g savoykål
300g kyllingebryst i tern
1 spsk olie
2 fed hvidløg
1 l hønsebouillon (vand+terning)
1 tsk timian
1 dl ris ca 80g
 

Skær løg, peberfrugter, gulerødder og savoykål i strimler. Brun kødet i olien og tag det op. Tilsæt presset hvidløg og løg og svits 1 min. Kom hønsenouillon og timian i og bring suppen i kog. Tilsæt gulerødder, kål, peberfrugt og ris. Lad suppen koge ca 15min. Kom kødet tilbage i gryden, smag til med salt og peber og varm godt igennem.

p.s. Denne suppe er så god at man kan høre englen synge
Københavner tebirkes

Antal: 10-12 stk

Ingredienser:

Dej:
100g smeltet smør el 3/4 dl Becel
1 dl mælk
1 pr gær
1/2 tsk. groft salt
1 tsk sukker
125g Hytteost
350g mel

Remonce(Fyld):

50g blødt smør
40g sukker
1 tsk vanillesukker

Dej: Bland smør og mælk i en skål. Rør gæren heri og tilsæt de øvrige inredgienser ( hold lidt af melet tilbage til udrulning). Ælt dejen godt igennem. Rul den med det samme ud i en aflang plade ca. 20 gange 65 cm. Smør remoncen på. Fold dejen sammen, så der bliver tre lag. Skær den ud i 12 stykker. Lad brødene hæve på plade, ca 30 min. Pensl den med æg/vand drys birkes på. Bag dem midt i ovnen.

Remonce: Blødgør fedtstoffet, rør derefter sukker og vanille i.

Bages ved 200 grader til de er færdige.

Tips: Tebirkes er velegnede til dybfrysning. Hvis der ikke er kommet remonce i.

Kan varmt anbefale at prøve dem, de er bare gode.

Elins chokoladekage

75g margarine
300g sukker
2 æg
2 dl kærnemælk
300g mel
50g cacao
1 tskf natron
1 tskf bagepulver
1/2 tskf vanillesukker


Rør fedtstof og sukker sammen til en ensartet masse. Kom æg i og derefter de andre ting. Dejen hældes i en bradepande.

Bages på nederste rille. 200 grader i ca 15 minutter.

Den er bare go
Banankage for diabetikker og ander der vil spise sundt
100g  margarine
50g sukker
sødemiddel svarende til 150g sukker, fx 4½ tsk. SØD Strø
2 tsk. vanilliesukker
3 æg
30g hakkede hasselnødder
30g havregryn
250g mosede bananer
½ dl kærnemælk
250g hvedemel
1½ tsk. natron

Pynt: 50g mørk chokolade evt. pålægschokolade

Margarine, sukker, sødemiddel og vanilliesukker røres grundtig. Æggene røres i et ad gangen. Nødder, havregryn, bananer og kærnemælk røres i. Mel og natron blandes og røres i. Dejen hældes i en smurt bradepande (ca. 20 x25 ) Bages ved 200grader på 2. nederste rille i ovnen i ca 30-35 minutter. Kagen pyntes med smeltet chokolade når den er kold.

Tips: Pålægschokolade lægges på dagen mens den endnu er varm.
Mokkakage for diabetikker
100g margarine
50g sukker
flydende sødemiddel svarende til 130g sukker. fx. 3 tsk flydende SØD
2 æggeblommer
180g hvedemel  
2 spsk. kakao
2 tsk. bagepulver
1 tsk vanillesukker
1 dl kold stærk kaffe
2 stiftpiskede æggehvider
30g hakkede hasselnødder

Margarine, sukker og sødemiddel røres hvidt. Æggeblommerne piskes i en af gangen. Kaffen tilsættes. Mel, kakao, bagepulver og vanillesukker sigtes og vendes forsigtigt i med en dejskraber. De stiftpiskede æggehvider vendes i til sidst. Dejen fordeles i en smurt springform, ca 22 cm i diameter. De hakkede nødder drysses over.
Bages ved 175 grader i ca 40-45 min. på nederste rille.

Skriv en ny kommentar: (Klik her)

123hjemmeside.dk
Tegn tilbage: 160
OK Sender...

Jette A. Jakobsen | Svar 28.01.2013 23.59

Mange gode og fristende opskrifter

Susanne Nielsen | Svar 04.10.2010 18.18

Dejligt at der så mange kager til diabetikker da min store søn har diabetes, og vi andre har ikke et problem med at spise sukkerfri.

Se alle kommentarer

| Svar

Nyeste kommentarer

17.10 | 10:34

Jeg syntes det er en god idé at lave rim og remser!

...
04.06 | 13:03

Fin hjemmeside Tak for kigget i dit univers. Duen må meget gerne flyve hjem til mig og forbi min hjemmeside.
www.kikkasser.dk

...
10.06 | 20:58

nuuurhh

...
09.08 | 18:00

jeg elsker den med babyerne

...
Du kan lide denne side
Hej!
Prøv at lave din egen hjemmeside ligesom mig! Det er nemt, og du kan prøve det gratis
ANNONCE