Lidt om Rendestenes Lilje. Georg Holger Johansen han er min morfar, han har skrevet sangen om Rendestenens Lilje, der er i dag en gruppe af samme navn som synger den, dog er der rettet
lidt i teksten. Jeg vil skrive teksten her som jeg husker min morfar sang den for mig. Min morfar har synget i mange gårde i sine unge dage og han havde på et tidspunkt sit eget tivoli. Han var gift tre gange , første gang med min mormor
og de fik tre børn. Han tjente mange penge, men drak også en del op. Sidste gang han blev gift mener jeg han var omkring de firs år. Desværre fik han koldbrand i sit ben og det blev taget af og nogle år senere blev det andet
taget af. Han er død for mange år siden , men jeg husker ham som et glad menneske, der dog havde levet livet.
Rendestens Lilje
Hun blev til verden båret i Adelgade ni
på
kvisten over gården, hun var vist nr ti.
Hun levede sin barndom i gyder og i gråd,
en rendestens lilje hun var med hud og hård.
Da hun
blev komfrimeret på en fabrik hun kom,
det var nu ikke noget den lilje syntes om.
Hun havde smag for livet , hun elsket sang og spil
hvad raget det så hende at det gik af helvet
til.
En mund foruden tænder, et tjavset drengehård
to sorte falske øjne og i skæve sko hun går.
Hun er en sikker
type af Nyhavns faste flok
hun er en rigtig lille tæve som aldrig vil gi` op.
Her møder hun hver aften, når midnats klokken slår,
på
en af Nyhavns knejper får hun aftenen til at gå.
Men af og til på Sundholm der fik hun sin bekomst,
og Rendestenens Lilje er nu en knækket blomst.
Nu er hun blevet gammel og hun kan slet ikke mer,
håret er lidt grånet men hvad øjet ikke ser.
Et rigtigt godt slag firkort hun aldrig mere får
det har Holger dreng ikke fåret i mange mange år.